Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Navneændring

Navneændring

Anmeldelse af navneændring sker digitalt på hjemmesiden www.borger.dk .Nem-ID anvendes. Betaling for navneændringen gennemføres sammen med den digitale anmeldelse.

Har du ikke NemID kan blanket i papirform anvendes. Den kan udskrives fra hjemmesiden www.personregistrering.dk . I blanketsættet er der også et girokort, der kan anvendes i bank eller betales via netbank. Gebyret andrager kr. 518,- (2023) Ved betalingmed girokort skal kvittering forevises på kordegnekontoret.

Har du spørgsmål vedrørende navneændringer, kan du selvfølgelig kontakte kirkekontoret telefonisk, ved email (dws@km.dk) eller ved at besøge kirkekontoret.

På hjemmesiden www.familieretshuset.dk findes en stor mængde oplysninger om navneændring og navne. Ligeledes kan man finde svar på mange spørgsmål på den nævnte www.personregistrering.dk .

Navneændring på bryllupsdagen

Ønsker I at ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk. I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Der skal søges navneændring for hver part, hvis både gom og brud ønsker navneændring. Børn under 18 kan få navneændring i forbindelse med forældrenes navneændring ved vielse. Det er gratis at få foretaget navneændring indtil tre måneder efter vielsen.

Ved kirkelig velsignelse af borgerlig vielse er der gebyr på eventuel navneændring efter de almindelige regler anført ovenfor.