Gravminder
Præstø kirke rummer ikke mindre end 22 gravsten, hvoraf de 8 er flyttet fra den oprindelige placering i gulvet og anbragt på væggene.
Den tidligere antonittermunk Anders Andersen blev vistnok sognepræst i Præstø i 1545. Han har sikkert bestilt sin egen gravsten sammen med den sten, han lod sætte over sin gamle klosterbroder Lauritz Klein, der døde i 1557 som sognepræst i Skibinge. Anders Andersens eget dødsår er aldrig blevet indføjet. Det karakterfulde portræt er senere i forenklet form blevet anvendt i Præstøs byvåben. Anders Andersens fortid som munk er markeret gennem bomærkeskjoldet, der bl.a. indeholder et antonitterkors, samt ved korset på hans kappe.
Tidligere blev en begravelse inde i kirken regnet for finere end et gravsted på kirkegarden. Var der råd til det, blev der både lagt en sten i gulvet og hængt et epitafium på væggen.
Epitafiet over Karen Sørensdatter og hendes tre ægtefæller samt en datter er sat op i 1615, da hendes anden mand levede. Den tredje ægtefælle er først malet på senere. Epitafiet menes at stamme fra Schrøders værksted i Næstved og er formentlig udført af Abel Schrøders ældre bror, Eiler. De to store figurer, der flankerer midterfeltet, symboliserer håb og tro.
Købmand og borgmester Laurits Nielsen lod 1631 lægge to store sten i gulvet over sine otte døde børn. Heraf døde ikke mindre end fire i 1630. Han bestilte også en stor gravsten med portrætter i helfigur af sig selv og sin kone. Derudover fik han o. 1650 Abel Schrøder den Yngre til at udforme et stort epitafium som minde over familien. I midterfeltets maleri er de aIle afbildet i en kirkebygning. De ni børn, der da var døde, har fået malet et rødt kors over hovedet. Ved en senere opmaling havde endnu et barn fået et kors, men det blev fjernet ved en restaurering i 1940.
Blandt gravminderne kan også nævnes en stor sten på sydvæggen. Det er kirkens ældste gravsten, sat over lensmand på Jungshoved Korfits Rønnow, der efter indskriften døde i 1494, samt hans anden hustru. Ægteparret havde i 1493 skænket midler til sjælemesser i klosteret. Stenen adskiller sig fra de øvrige gravsten ved at have våbenskjolde som udsmykning i stedet for portrætfigurer.
I sydskibet hænger desuden to malede epitafier, på sydvæggen et fra 1631 over rådmand Svend Nielsen, død 1639. Epitafiet på nordvæggen er et portæet fra 1587 af sognepræst Laurits Rasmussen, død 1598. Han fik den usædvanlige skæbne at blive afsat af sin menighed, der var utilfreds med hans embedsførelse. Kongen greb ind, genindsatte præsten og idømte de formastelige borgere dødsstraf, som de dog blev benådet for.
